Årsrapport 2017/18 – Matas indfrier forventningerne og lancerer vækststrategien ”Et fornyet Matas”

Årsrapport 2017/18 – Matas indfrier forventningerne og lancerer vækststrategien ”Et fornyet Matas”

//
Categories

Selskabsmeddelelse 01 2018/19
Allerød den 30. maj 2018

 

Årsrapport 2017/18

Matas indfrier forventningerne og lancerer vækststrategien ”Et fornyet Matas”

Bestyrelsen for Matas A/S har i dag behandlet og vedtaget årsrapporten for 1. april 2017-31. marts 2018.

Matas leverede et resultat på 459 mio. kr. (EBITA før særlige poster som i 2017/18 udgjorde 13 mio. kr.), hvilket var i toppen af de justerede forventninger på 445-460 mio. kr. Bestyrelsen indstiller, at der på baggrund af årets resultater udbetales et udbytte på DKK 6,30 pr. aktie”, siger adm. direktør Gregers Wedell-Wedellsborg og fortsætter:

”Tallene taler deres eget tydelige sprog og bekræfter, at Matas må gå nye veje for at vende udviklingen. Vi tog derfor i det forgangne år fat på at forandre virksomheden. Vi har lukket tabsgivende aktiviteter og frigjort ressourcer til vores digitale forretning. Samtidig har vi opdateret vores strategi for at genstarte væksten og sikre et tilfredsstillende resultatniveau på langt sigt. ”

Gregers Wedell-Wedellsborg afslutter med: ”Vi ser frem til at fremlægge vores opdaterede strategi, ”Et fornyet Matas”. Strategiens mål er at vende de seneste års udvikling, hvor Matas har oplevet stagnerende omsætning og vigende indtjening. Strategien indebærer øgede investeringer i vækst, hvilket slår igennem på vores finansielle forventninger til regnskabsåret 2018/19”.

(DKK mio.) 2017/18 2016/17 Q4 2017/18 Q4 2016/17
         
Nettoomsætning 3.419   3.463   757   779  
Bruttoresultat 1.549   1.612   342   361  
Resultat af primær drift 369   475   35   83  
EBITDA 535   620   82   122  
EBITDA margin 15,6%   17,9%   10,8%   15,7%  
EBITA 472   551   56   102  
EBITA margin 13,8%   15,9%   7,4%   13,1%  
Periodens resultat 280   339   32   53  
Justeret resultat efter skat 356   398   47   67  
Pengestrøm fra driftsaktivitet 384   483   6   73  

Finansielle forventninger

Koncernen har følgende finansielle forventninger til regnskabsåret 2018/19:

  • Uændret niveau for den underliggende omsætning i forhold til i 2017/18 (like-for-like vækst på mellem -1 og 1%).
  • EBITDA margin på mere end 14,5%.
  • Et niveau for CAPEX på mellem DKK 110 og 130 mio.

Finansielle ambitioner

Koncernen har følgende finansielle ambitioner frem mod 2022/23 som følge af strategien ”Et fornyet Matas”:

  • En samlet omsætning på mellem 3,7 og 3,9 mia. kr. drevet af øget onlinehandel, opgradering af butikskonceptet og løbende tilpasning af butiksnetværket. Der ventes positiv underliggende vækst (like-for-like) senest fra regnskabsåret 2020/21.
  • En EBITDA margin på mere end 14% i slutningen af strategiperioden (beregnet med udgangspunkt i de p.t. gældende IFRS regler (effekt af IFRS16 ikke medregnet)).
  • Et gennemsnitligt årligt niveau for CAPEX på mellem 120 og 140 mio. kr. med en overvægt af investeringerne foretaget i strategiperiodens første tre år.
  • En gearing på et niveau mellem 2,5 og 3 (nettorentebærende gæld i forhold til EBITDA) i strategiperioden.

Kapitalmarkedsdag

Matas afholder Kapitalmarkedsdag for investorer og analytikere den 30. maj 2018 kl. 10.00, hvor strategien ”Et fornyet Matas” uddybes. Præsentationen vil være tilgængelig via Matas’ investor hjemmeside: investor.matas.dk.

Telekonference

Matas afholder telefonkonference for investorer og analytikere den 30. maj 2018 kl. 15.30. Telefonkonferencen og præsentationen vil være tilgængelig via Matas’ investor hjemmeside: investor.matas.dk. Følgende numre kan benyttes af investorer og analytikere:

DK:                       +45 35 15 81 21
UK:                       +44 (0) 330 336 9411
US:                       +1 323 794 2094
Event kode:           9332961

Ring venligst 5-10 minutter før telefonkonferencen begynder.

Link til webcast: https://edge.media-server.com/m6/p/iuxhaasn

Generalforsamling

Den ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 28. juni 2018 kl. 16.00 i IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V.

Kontaktpersoner

Gregers Wedell-Wedellsborg
Administrerende direktør, tlf. +45 48 16 55 55

Anders T. Skole-Sørensen
Finansdirektør, tlf. + 45 48 16 55 55

Elisabeth Toftmann Klintholm
Chef for Investor Relations & Corporate Affairs, tlf. +45 48 16 55 48
                                                                                                                

 

Vedhæftet fil

  • Matas Årsrapport 2017-18