BankNordiks strategi vel implementeret

BankNordiks strategi vel implementeret

//
Categories

Hovedpunkter fra BankNordiks delårsrapport for 3. kvartal 2016:

(Medmindre andet er anført, er nedenstående tal korrigeret for de frasolgte aktiviteter i forsikringsselskabet Vörður)

1.-3. kvartal 2016 i forhold til 1.-3. kvartal 2015

  • BankNordik opnåede et driftsresultat på 153 mio. kr. i årets første ni måneder, hvilket er 4 mio. kr. (-4%) mindre end samme periode året før.
    • Renteindtægterne faldt med 45 mio. kr. i forhold til året før som følge af den styrede afvikling af bankens erhvervsudlån i Danmark men også på grund af pres på rentemarginalen og et fald i indtægterne fra investeringsporteføljen.
    • Gebyr- og provisionsindtægterne faldt med 33 mio. kr. som følge af en normalisering af aktiviteterne inden for realkreditformidling samt færre indtægter fra erhvervsudlån i Danmark og fra formueforvaltning.
    • Nettoindtægter fra forsikringsaktiviteter steg med 13 mio. kr. i årets første ni måneder, hovedsageligt på grund af færre skadesanmeldelser.
    • Driftsomkostningerne reduceredes med 32 mio. kr. til 345 mio. kr., hvilket er en følge af arbejdet med tilpasning af koncernens kerneaktiviteter.
    • BankNordik tilbageførte nedskrivninger på netto 8 mio. kr. i de første ni måneder af 2016 i forhold til nedskrivninger på netto 9 mio. kr. året før.
  • Resultat før skat, inklusive de ophørte aktiviteter i Vörður, udgjorde 249 mio. kr. i årets første ni måneder mod 115 mio. kr. i samme periode året før.
  • Engangsposter udgjorde en indtægt på 72 mio. kr. mod en udgift på 25 mio. kr. i samme periode sidste år, inklusive gevinsten fra salget af Vörður.
  • Kursreguleringer udgjorde en gevinst på 18 mio. kr. i de første ni måneder af 2016 mod et tab på 36 mio. kr. året før.
  • Ophørte aktiviteter før skat vedrørende Vörður udgjorde 6 mio. kr. mod en indtægt på 19 mio. kr. i de første ni måneder af 2015.

– Vi har opnået et bedre resultat for 3. kvartal end forventet, og det er vi meget tilfreds med. Den opnåede rentebesparelse i forbindelse med omlægning af vores efterstillede gæld i juni 2016 løftede vores nettorenteindtægter, vi har reduceret vores driftsomkostninger og vi har for tredje kvartal i træk kunnet tilbageføre nedskrivninger. Samtidig har vores samlede udlån været stort set uændret, selvom vi har afviklet erhvervslån i Danmark for 140 mio. kr., udtaler BankNordiks administrerende direktør, Árni Ellefsen.

 

– På tærsklen til 4. kvartal 2016 er salget af Vörður nu afsluttet, størstedelen af vores erhvervslån i Danmark er afviklet, og sammenlægningen af filialsupport-aktiviteterne er fuldt gennemført. Vi har nu eksekveret en meget stor del af de strategiske tiltag, vi fremlagde i 2015, og har nu fuldt fokus på at styrke vores position inden for bankens kerneområder. På trods af de vanskelige markedsforhold med negative korte renter og lav udlånsvækst ser vi positivt på koncernens vækstudsigter, siger Árni Ellefsen.

   

Udviklingen i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal 2016

  • BankNordik opnåede et driftsresultat på 53 mio. kr. i 3. kvartal 2016, i forhold til 50 mio. kr. i 2. kvartal.
    • Nettorenteindtægterne steg med 5 mio. kr. i 3. kvartal 2016 i forhold til 2. kvartal 2016, hvilket primært skyldtes rentebesparelsen fra omlægningen af den efterstillede gæld, der blev gennemført den 24. juni 2016.
    • Gebyr- og provisionsindtægterne faldt med 4 mio. kr. i forhold til 2. kvartal 2016, hovedsageligt som følge af indregningen af modtagne udbyttebetalinger fra investeringsporteføljen i 2. kvartal 2016.
    • Indtægter fra forsikringsaktiviteter var uændrede i forhold til 2. kvartal 2016.
    • Driftsomkostningerne reduceredes med 2 mio. kr. i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal 2016.
    • Nedskrivninger på udlån udgjorde netto en tilbageførsel på 4 mio. kr. mod en tilbageførsel på 3 mio. kr. i 2. kvartal 2016.
  • Resultat før skat, inklusive ophørte aktiviteter i Vörður, udgjorde 164 mio. kr. i 3. kvartal 2016 mod 61 mio. kr. i 2. kvartal 2016.
  • Engangsomkostninger udgjorde en indtægt på 84 mio. kr. i 3. kvartal 2016 (vedrørende salget af Vörður) mod 0 mio. kr. i 2. kvartal 2016.
  • Kursreguleringer udgjorde en gevinst på 12 mio. kr. i 3. kvartal 2016 mod en gevinst på 9 mio. kr. i 2. kvartal.
  • Ophørte aktiviteter før skat vedrørende Vörður udgjorde en indtægt på 15 mio. kr. i 3. kvartal 2016 mod 1 mio. kr. i 2. kvartal 2016.

 

Salget af Vörður gennemført

Den 30. september 2016 afsluttede BankNordik salget af alle aktier i Vörður til Arion Banki. Efter transaktionsomkostninger udgjorde provenuet 300 mio. kr. BankNordik har bogført en engangsgevinst på 84 mio. kr. over resultatopgørelsen inklusive en valutakursgevinst på 21 mio. kr., som tidligere var bogført på egenkapitalens reserve for valutakursreguleringer.

 

Afviklingen af erhvervskundeaktiviteterne i Danmark næsten gennemført  

BankNordik havde pr. 30. juni 2016 afviklet erhvervslån i Danmark for 1 mia. kr. og i løbet af 3. kvartal har banken yderligere afviklet lån for 140 mio. kr. Den resterende portefølje udgør pr. 30. september 2016 en bogført værdi på ca. 310 mio. kr. Afviklingstempoet er blevet reduceret i løbet af 3. kvartal, hvilket også vil være tilfældet fremadrettet, idet resten af porteføljen forventes gradvist afviklet over de kommende år. 

 

Udbytte og aktietilbagekøb

Som tidligere meddelt ventes størstedelen af det forventede ekstraordinære udbytte på 300 mio. kr. forelagt aktionærerne på BankNordiks generalforsamling i 2017, mens det resterende beløb forventes udloddet, når afviklingen af erhvervskundeaktiviteterne i Danmark er endeligt gennemført.

Koncernen havde pr. 21. oktober 2016 tilbagekøbt 94.559 aktier i henhold til aktietilbagekøbsprogrammet, der blev igangsat tidligere på året. Den samlede transaktionsværdi udgør 11,3 mio. kr. Aktietilbagekøbsprogrammet giver BankNordik mulighed for at erhverve egne aktier op til en samlet kursværdi på 33 mio. kr. i 2016, men som følge af begrænsninger i Safe Harbour forordningen og Markedsmisbrugsforordningen er det ikke sandsynligt, at Banken kan opkøbe aktier til den øvre grænse i indeværende år.

 

Kapitalforhold

Med en solvensprocent på 19,0% pr. 30. september 2016 havde BankNordik en margin på 10,2 procentpoint i forhold til Bankens kapitalkrav på 8,8%.

Pr. 30. september 2016 udgjorde den egentlige kernekapitalprocent 17,0% i forhold til Bankens målsætning på 13%.

 

Forventninger til 2016

Ledelsen øger forventningerne til resultatet for regnskabsåret 2016 før nedskrivninger, engangsposter, kursreguleringer og skat fra et interval på 160-190 mio. kr. til 175-200 mio. kr. (1.-3. kvartal 2016: 146 mio. kr.).

Der forventes et fald i nedskrivninger på udlån i 2016 i forhold til niveauet fra 2015 (20 mio. kr.). I 1.-3. kvartal 2016 udgjorde nedskrivningerne på udlån netto en tilbageførsel på 8 mio. kr.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af de økonomiske forhold, herunder eventuelle pengepolitiske tiltag fra centralbankernes side.

 

Yderligere oplysninger:

Árni Ellefsen, adm. direktør, tlf. (+298) 230 348

 

BankNordik har bankaktiviteter i Danmark og Grønland og på Færøerne og forsikringsaktiviteter på Færøerne. Koncernen, som blev grundlagt for over 100 år siden på Færøerne, har samlede aktiver på 15,9 mia. kr. og 416 medarbejdere. Banken er underlagt det danske Finanstilsyn og er børsnoteret på henholdsvis Nasdaq Iceland og Nasdaq Copenhagen.

 

Bilag: BankNordiks hovedtal for 1. kvartal 2016 og sammenligningstal

 

Hovedtal

 

mio. kr.
 
9M 2016 9M 2015 3. kvt. 2016 2. kvt. 2016 1. kvt.
2016
4. kvt.
2015
3. kvt.
2015
               
Renteindtægter, netto 313 358 103 98 113 111 116
Gebyrindtægter, netto 141 174 46 50 44 52 52
Indtægter fra forsikringsaktiviteter 33 20 12 12 9 8 10
Andre driftsindtægter 7 7 2 3 2 4 2
Driftsindtægter* 494 559 163 163 168 175 180
Driftsomkostninger* -345 -377 -113 -115 -117 -122 -122
Sektoromkostninger m.v. -3 -16 -1 -1 -1 -5 -5
Driftsresultat før nedskrivninger* 146 166 49 47 49 47 54
Nedskrivninger på udlån (netto) 8 -9 4 3 1 -11 7
Driftsresultat* 153 157 53 50 50 36 60
Engangsposter 72 -25 84 0 -12 -497 -11
Resultat før kursreg. og skat 225 132 137 50 38 -461 49
Kursreguleringer 18 -36 12 9 -3 -4 -20
Resultat før skat, ekskl. Vörður 243 96 148 60 35 -465 29
Resultat før skat, inkl. Vörður 249 115 164 61 25 -447 42
               
Indlån m.v., mia.kr. 12,8 12,8 12,8 12,9 12,5 12,7 12,8
Udlån m.v., mia.kr. 9,4 10,7 9,4 9,4 10,0 10,7 10,7
Egenkapital, mia.kr. 1,9 2,1 1,9 1,8 1,8 1,8 2,1
Solvensprocent 19,0% 15,6% 19,0% 17,1% 17,2% 16,8% 15,6%
Likviditetsmæssig overdækning 227% 175% 227% 254% 207% 167% 175%
Driftsomkostninger/-indtægter 70% 67% 69% 70% 70% 70% 67%
Antal medarbejdere (FTE), ult. (inkl. Vörður) 416 478 416 464 477 459 478

* Ekskl. engangsposter og kursreguleringer

 

Yderligere oplysninger findes i delårsrapporten (offentliggøres alene på engelsk).

 

Delårsrapporten er udarbejdet og offentliggjort på engelsk. I tvivlstilfælde er ordlyden i den engelske version gældende.